Nogle subjektive strøtanker om øjet og objektivet i naturen

Af Rune Engelbreth Larsen 

Jeg har ikke noget imod samlere og jægere, for jeg samler og jager selv. Men kameraet er mit våben. Digitalkameraet er en fantastisk teknologisk revolution – men det har også været en lille natur-revolution. For mig, i det mindste. Uden at rykke planter op med rode eller plaffe noget ned kan jeg få lidt af naturen med mig hjem – endog sjældne arter, hvis jeg er heldig, eller måske bare en helt almindelig fugl, der ikke er til at stå for …

Draved Skov (copyright Rune Engelbreth Larsen)
Draved Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Siden maj 2008 har Danarige.dk været en slags fotografisk rejselogbog fra kortere ture og længere rejser rundt i de danske naturlandskaber, lejlighedsvist suppleret af andre fotoserier. Hvor jeg de første år prioriterede antallet af naturområder højere end billedsiden, har jeg efterhånden skiftet prioritering og luget ud for at lægge større vægt på de enkelte fotografiers æstetiske kvaliteter. Rent subjektivt vurderet, naturligvis.

Kameraet har grebet mig som det særligt koncentrerede fokus for iagttagelse, det er. Den teknologiske udvikling er en gave – væk med besværlige film og kemikalier. Jeg hører ikke til dem, der ser noget mere ‘autentisk’ i mørkekammerets magi end i Photoshops eller Lightrooms ditto. Derfor er diskussionen om, hvorvidt et analogt eller digitalt kamera er mest ‘ægte’, lige så irrelevant en diskussion som spørgsmålet om, hvorvidt farve- eller sort/hvid-fotografier er ‘bedst’. Der er ikke noget rigtigt svar, kun personlige præferencer. Det handler blot om, hvilke redskaber der passer den enkelte fotograf bedst til det og det formål – og hvorvidt det enkelte fotografi taler til den enkelte beskuer. Længere er den ikke. I mine øjne.

Der er selvfølgelig forskel på manipulation i form af motivforandrende tiltag, og ‘manipulation’ i form af beskæring og billedbehandling, som primært efterstræber en vis klarhed i motivets farver og kontraster. Det er det sidste, jeg sætter pris på, når vi taler landskabs- og naturfotografi, oftest med udgangspunkt i RAW-formatet. Ikke fordi det er mere autentisk (igen: det er så godt som meningsløst at tale om fotografiets ‘autenticitet’), men fordi det rummer så mange flere data og giver fotografen mulighed for at udvikle det mest optimale fotografi ud fra RAW-formatets ‘digitale negativ’.

Alt er i og for sig manipulation, fra kameraets indstillinger til fremkaldelsen og beskæringen. Der findes ikke nogen én-til-én ‘uredigeret’ afbildning af et motiv – det gør der hverken, når det er øjet, der ser, eller kameraet, der fotograferer. Vi ser ikke verden uredigeret af hjernen, og vi fotograferer ikke motivet uredigeret af kameraet.

Rune Engelbreth Larsen