Naturnationalpark Han Herred

Inspiration til en prioritering af vildere natur i Danmark. Af Rune Engelbreth Larsen

Et hjørne af det 2.500 hektar store floddelta ved Skjern (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Et hjørne af det 2.500 hektar store floddelta ved Skjern (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvis vi bestræbte os på en ambitiøs naturindsats ved at udsætte mange flere fritgående planteædere og tillod naturens frie processer i en række offentlige naturarealer, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vild(ere), mere artsrig og selvforvaltende natur på mere end tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.

Spørgsmålet er, hvor det er mest oplagt, hvis vi både skal gavne biodiversiteten og så vidt muligt undgå konflikter med private lodsejere?

I denne og en række efterfølgende artikler er det bl.a. hensigten at se nærmere på Det Grønne Danmarkskort, Biodiversitetskortet og ejerforholdene for at konkretisere, hvilke områder der kunne forene disse forudsætninger og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.

Det handler kort fortalt om at se på flere slags kort for at finde større naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning – første eksempel: Naturnationalpark Han Herred …

Baggrund: En måde at begrænse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur på sammenhængende naturområder, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og udsættelse af større planteædere, b) er kendetegnet ved en høj artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt grænser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at få disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturområder – ikke m.h.p. detaljeret planlægning af flyvefærdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i områder, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne. Nærværende er et udkast til én af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og præciseret løbende i takt med yderligere research til et potentielt bogprojekt. Læs mere her om tankerne bag:
> Vildere vidder i dansk natur

Naturnationalpark som betegnelse adskiller nærværende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstrækkelig grad. Men en naturnationalpark kan både placeres inden og uden for eksisterende naturparker og nationalparker. Læs mere her:
> Nationalparker eller nationalmarker?

Naturnationalpark Han Herred kunne blive endnu større end Nationalpark Thy (Dette og sidens øvrige kort indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS-tjeneste)
Naturnationalpark Han Herred kunne blive endnu større end Nationalpark Thy
(Dette og sidens øvrige kort indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS-tjeneste)

Plads og sammenhæng

Der er rige muligheder for vildere vidder med bedre rammer for biodiversiteten i Danmark – hvis bare vi vil prioritere det. Det, nogen venligt kalder for Baglandet og andre knap så venligt kalder for Udkantsdanmark, er f.eks. præget af stor fraflytning, men er til gengæld flere steder rigt på natur i stort format, hvor vi med en målrettet indsats kunne gavne artsrigdommen i betydelig grad.

Ved at betragte en lang række eksisterende nordvestjyske naturarealer som en helhed med potentiale for vildere natur kunne man her udpege Danmarks største sammenhængende naturområde (på land) og etablere udgangsbetingelserne for vildere natur: Naturnationalpark Han Herred.

Langs Jyllands skulder finder vi en lang række klitplantager og nogle store vådområder, Vejlerne, der ligger som naturperler på en meget lang perlekæde i et område, der er næsten lige så stort som landarealerne i Nationalpark Mols Bjerge og Thy Nationalpark – til sammen. Ikke alene overvældende efter danske forhold, men også en betragtelig størrelse i Europa.

Det drejer sig om de naturarealer, der strækker sig fra kystskrænterne nordøst for Hanstholm over Vigsø Plantage til Hjardemål Klitplantage, og som inkluderer Vejlerne og fortsætter videre gennem bl.a. Lidl Klitplantage, Bulbjerg og Svinkløv Klitplantage til Tranum Klitplantage. Samlet set op til 40.000 hektar – eller 400 kvadratkilometer. Det er den afgrænsning, vi ser på kortet ovenfor (hvor områdets placering og areal sammenlignes med Thy Nationalpark) og nedenfor, hvor der er zoomet lidt tættere på.

1000 kvadratkilometer vildere natur
Dansk natur er trængt, og mange arter truet. For at forbedre naturen og sikre levestederne er der brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark. Som led i bogprojektet Vildere vidder i dansk natur præsenterers her et af flere arealer, der samlet set kunne give Danmark over 1.000 kvadratkilometer vildere natur …
Den danske skovstrategi har været dundrende naiv fra dag étCarsten Rahbek
Dansk natur er trængt, mange arter er truet, og der er brug for flere, støre og vildere naturområder med plads til natur og biodiversitet …
Vildere vidder i dansk natur

Nogle subjektive strøtanker om øjet og objektivet i naturen

Af Rune Engelbreth Larsen 

Jeg har ikke noget imod samlere og jægere, for jeg samler og jager selv. Men kameraet er mit våben. Digitalkameraet er en fantastisk teknologisk revolution – men det har også været en lille natur-revolution. For mig, i det mindste. Uden at rykke planter op med rode eller plaffe noget ned kan jeg få lidt af naturen med mig hjem – endog sjældne arter, hvis jeg er heldig, eller måske bare en helt almindelig fugl, der ikke er til at stå for …

Draved Skov (copyright Rune Engelbreth Larsen)
Draved Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Siden maj 2008 har Danarige.dk været en slags fotografisk rejselogbog fra kortere ture og længere rejser rundt i de danske naturlandskaber, lejlighedsvist suppleret af andre fotoserier. Hvor jeg de første år prioriterede antallet af naturområder højere end billedsiden, har jeg efterhånden skiftet prioritering og luget ud for at lægge større vægt på de enkelte fotografiers æstetiske kvaliteter. Rent subjektivt vurderet, naturligvis.

Kameraet har grebet mig som det særligt koncentrerede fokus for iagttagelse, det er. Den teknologiske udvikling er en gave – væk med besværlige film og kemikalier. Jeg hører ikke til dem, der ser noget mere ‘autentisk’ i mørkekammerets magi end i Photoshops eller Lightrooms ditto. Derfor er diskussionen om, hvorvidt et analogt eller digitalt kamera er mest ‘ægte’, lige så irrelevant en diskussion som spørgsmålet om, hvorvidt farve- eller sort/hvid-fotografier er ‘bedst’. Der er ikke noget rigtigt svar, kun personlige præferencer. Det handler blot om, hvilke redskaber der passer den enkelte fotograf bedst til det og det formål – og hvorvidt det enkelte fotografi taler til den enkelte beskuer. Længere er den ikke. I mine øjne.

Der er selvfølgelig forskel på manipulation i form af motivforandrende tiltag, og ‘manipulation’ i form af beskæring og billedbehandling, som primært efterstræber en vis klarhed i motivets farver og kontraster. Det er det sidste, jeg sætter pris på, når vi taler landskabs- og naturfotografi, oftest med udgangspunkt i RAW-formatet. Ikke fordi det er mere autentisk (igen: det er så godt som meningsløst at tale om fotografiets ‘autenticitet’), men fordi det rummer så mange flere data og giver fotografen mulighed for at udvikle det mest optimale fotografi ud fra RAW-formatets ‘digitale negativ’.

Alt er i og for sig manipulation, fra kameraets indstillinger til fremkaldelsen og beskæringen. Der findes ikke nogen én-til-én ‘uredigeret’ afbildning af et motiv – det gør der hverken, når det er øjet, der ser, eller kameraet, der fotograferer. Vi ser ikke verden uredigeret af hjernen, og vi fotograferer ikke motivet uredigeret af kameraet.

Rune Engelbreth Larsen